Informationskontoret
Sofievej 28
2900 Hellerup
Tlf.: 3962 1780
info@bahai.dk

 
 

Enhed

O min Gud! O min Gud! I sandhed anråber jeg Dig og bønfalder Dig foran Din tærskel og beder Dig om, at al Din barmhjertighed må sænke sig over disse sjæle. Udvælg dem til Din gunst og Din sandhed.
O Herre! Foren og sammenføj hjerterne, lad alle sjæle samles i harmoni og gør sindene lyksalige ved tegnene på Din hellighed og enhed. O Herre! Gør disse ansigter strålende ved lyset fra Din enhed. Styrk Dine tjeneres lænder i tjenesten for Dit rige.
O Herre! Du besidder af uendelig barmhjertighed! O tilgivelses og forladelses Herre! Tilgiv vore synder, forlad os vore brist, og få os til at vende os til Din mildheds rige, i anråbelse af
magtens og styrkens rige, ydmyge ved Din helligdom og underdanige overforDine vidnesbyrds herlighed.
O Herre Gud! Gør os som havets bølger, som havens blomster, forenede, samhørige gennem rigdommen i Din kærlighed. O Herre! Få hjerterne til at svulme ved tegnene på Din enhed og gør hele menneskeheden til stjerner, der skinner fra samme herligheds højde, som fuldkomne frugter der vokser på Dit livets træ.
I sandhed, Du er Den Almægtige, Den Selvbestående, Giveren, Den Tilgivende, Den Forladende, Den Alvidende, Den Ene Skaber.

‘Abdu’l-Bahá

O jordens stridende folk og slægter! Vend jeres ansigter mod enhed, og lad dens lys’ stråleglans skinne på jer. Forsaml jer og beslut for Guds skyld at udrydde alt, hvad der er kilde til strid iblandt jer. Da vil glansen fra verdens store skikkelser indhylle hele jorden og dens indbyggere blive borgere i én by og sidde på den samme trone. Denne Forurettede har lige siden sine tidligste år ikke næret noget andet ønske end dette og vil fortsætte med at nære blot dette ønske. Der kan ikke være nogen som helst tvivl om, at verdens folkeslag, af hvilken race eller religion de end er, får deres inspiration fra én himmelsk kilde og er én Guds undersåtter. Forskellen mellem de forordninger, som de underkaster sig skal tilskrives de varierende krav og den tvingende nødvendighed i den tidsalder, i hvilken de blev åbenbaret. Alle, med undtagelse af nogle få, som er resultatet af menneskelig forstokkethed, blev forordnet af Gud og er en refleksion af hans vilje og formål. Rejs jer og bevæbnet med troens kraft knus jeres forfængelige fantasiers guder, som sår uenighed blandt jer. Klyng jer til det, der drager jer sammen og forener jer. Dette er sandelig, det mest ophøjede ord, som Moderbogen har sendt ned og åbenbaret for jer. Storhedens Tunge bærer vidnesbyrd om dette fra sin stråleglans’ bolig.

Gleanings from the Writings of Bahá'u'lláh s. 217-118

Vær ingen noget andet skyldig end at elske hinanden; for den, der elsker andre, har opfyldt loven. Budene: »Du må ikke bryde et ægteskab; du må ikke begå drab; du må ikke stjæle; du må ikke begære,« og et hvilket som helst andet bud, sammenfattes jo i dette bud: »Du skal elske din næste som dig selv.«  Kærligheden gør ikke næsten noget ondt. Kærligheden er altså lovens fylde.
I kender tilmed timen og ved, at det er på tide at stå op af søvne. For nu er frelsen os nærmere, end da vi kom til tro. Natten er fremrykket, dagen er nær. Lad os da aflægge mørkets gerninger og tage lysets rustning på.

Det Nye Testamente - Romerbrevet 13: 8-12

Vær forenede, tal i harmoni,
lad jeres sind fatte det samme.
Lad jeres bøn være fælles
Lad jeres forsamlings ende være fælles
Lad jeres beslutninger være fælles
Lad jeres overvejelser være fælles
Lad jeres følelser være de samme, jeres hjerter forenede.
Lad jeres agt være fælles, jeres enhed perfekt.

Hindu skrift – Rig Verda

I sikkerhed og i lyksalighed må alle skabninger være af et fredfyldt hjerte. Hvilke levende ting der end er: hvad enten svag eller stærk uden undtagelse. Stor eller lille, synlig eller usynlig, dvælende langt borte eller nær ved, født eller ventende på fødsel – må alle være velsignede med fred. Lad ingen arbejde på en andens ødelæggelse, eller vise foragt nogen steder. Lad ingen ønske skade på en anden ved provokation eller vrede tanker. Ligesom en moder med sit liv beskytter sit barn, hendes eneste barn, lad da alle omfavnende tanker for alt levende blive dine. En altomfattende tanke for hele universet i hele dets højde, dybde og bredde.

Buddhist skrift – Sutta Nipata

Men der skyder en kvist fra Isajs stub,
et skud gror frem fra hans rod.
Over ham hviler Herrens ånd,
visdoms og indsigts ånd,
råds og styrkes ånd,
kundskabs og gudsfrygts ånd;
han lever og ånder i frygt for Herren.
Han dømmer ikke efter, hvad hans øjne ser,
fælder ikke dom efter, hvad hans ører hører;
han dømmer de svage med retfærdighed,
fælder retfærdig dom over landets hjælpeløse.
Han slår voldsmanden med sin munds stok,
og med læbernes ånde dræber han den uretfærdige;
retfærdighed er bæltet om hans lænder,
trofasthed bæltet om hans hofter.
Ulven skal bo sammen med lammet,
 panteren ligge sammen med kiddet;
 kalv og ungløve græsser sammen,
 en lille dreng vogter dem.
 Koen og bjørnen bliver venner,
 deres unger ligger sammen,
 og løven æder strå som oksen.
 Spædbarnet leger ved slangens hule,
 det lille barn stikker sin hånd
 ind i hugormens hul.
 Ingen volder ondt eller ødelæggelse
 på hele mit hellige bjerg;
 for landet er fyldt med kundskab om Herren,
 som vandet dækker havets bund.

Det Gamle Testamente – Esajas 11:1-9

Glæd jer altid i Herren! Jeg siger atter: Glæd jer! Lad jeres mildhed blive kendt af alle mennesker. Herren er nær. Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus.
I øvrigt, brødre, alt, hvad der er sandt, hvad der er ædelt, hvad der er ret, hvad der er rent, hvad der er værd at elske, hvad der er værd at tale godt om, kort sagt: det gode og det rosværdige, det skal I lægge jer på sinde. Hvad I har lært og taget imod og hørt og set hos mig, det skal I gøre. Og fredens Gud vil være med jer.

Det Nye Testamente – Filipperbrevet 4: 4-9

I Guds Den Nådiges Den Barmhjertiges navn. Og Guds sag er at vise den rette vej, for der er andre veje som afviger derfra. Og hvis Gud Havde gennemtvunget sin vilje, så ville Han have retledet jer alle. Det er Ham som sender vand ned fra himlen til jer: af det får I drikkevand, og af det vokser træerne, hvoraf I lader kvæget æde. Ved det lader Han kornet gro og oliven og dadelpalmer og druer og frugter af enhver art. Sandelig, her er der visselig et tegn for folk, som vil tænke efter, Og han har underlagt jer natten og dagen og solen og månen, og stjernerne er også underlagt jer på Hans befaling. Sandelig, i dette er der visselig et tegn for folk, som bruger deres fornuft. Og hvad Han har skabt for jer på jorden er af forskellig art og farve. Sandelig, i dette er der visselig et tegn for folk, som lader sig formane. Og det er Ham , som har underlagt jer havet, så at I kan spise frisk kød derfra og frembringe smykker derfra, som i bærer. Og du ser skibene pløje sig igennem det, for at I kan rejse viden om, og for at I kan søge af Hans nåde – og for at I kan være taknemmelige. Og Han har forankret bjerge i jorden, så den ikke skælver med jer, og floder og veje, for at I må følge den rette vej. Og Han har skabt andre vejvisere: af dem og af stjernerne retledes de. Mon da den, der har skabt alt dette er lig den, som intet har skabt? Vil I ikke lade jer formane? og hvis I vil opregne Guds nådegerninger, vil I ikke kunne tælle dem. Sandelig, Gud er tilgivende, barmhjertig.

Koranen – 16: 9-19

Det Store Væsen siger: O I menneskehedens børn. Det grundlæggende formål som besjæler Guds tro og Hans religion er at sikre interesserne og enheden i menneskeslægten at fostre ånden af fællesskab blandt mennesker. Gør den ikke til en kilde til uenighed og strid, til had og fjendskab. Dette er den lige vej, det fastsatte og ubevægelige fundament. Hvad der end bliver rejst på dette fundament, vil verdens forandringer og tilfældigheder aldrig kunne svække dets styrke, ej heller vil utallige århundreders revolutioner kunne underminere dets struktur. Vores håb er, at verdens religiøse ledere og dens regenter vil forenes og rejse sig for at forbedre denne tidsalder og bringe dens skæbne på fode. De skal efter at have mediteret over dens behov rådslå med hinanden og ved ivrig og fyldig overvejelse give en syg og hårdt ramt verden det lægemiddel, den kræver.
Det Store Væsen siger: Den guddommelige visdoms himmel er oplyst af rådslagningens og medlidenhedens to himmellegemer. Rådslå I om alle sager, da rådslagning er ledelsens lampe, som viser vejen og giver forståelse.

Bahá'u'lláhs Breve, s. 168

O min Gud! O min Gud! Foren Dine tjeneres hjerter og åbenbar for dem Dit store formål. Må de følge Dine bud og adlyde Din lov. Hjælp dem, o Gud, i deres bestræbelser og giv dem styrke til at tjene Dig. O Gud! Overlad dem ikke til sig selv, men led deres trin ved lyset fra Din viden og glæd deres hjerter ved Din kærlighed. I sandhed, Du er deres Hjælper og deres Herre.

Bahá’u’lláh

tilbage til oversigten

 

Jorden er kun ét land og menneskeheden dets indbyggere.