Informationskontoret
Sofievej 28
2900 Hellerup
Tlf.: 3962 1780

info@bahai.dk
 
 
Studiegrupper er en måde at studere Bahá'u'lláhs lære på, der blev udviklet efter at et stort antal troende bekendte sig til Bahá'u'lláhs lære i forskellige dele af verden. Metoden er udviklet over flere årtier. Den er systematisk i sin fremgangsmåde og lægger vægt på hvordan de åndelige principper i Bahá'u'lláhs lære kan anvendes i vores hverdag til glæde for samfundet som helhed.

Ruhi-instituttet i Columbia har udviklet en særlig metode og et særligt materiale. Selvom materialet tager udgangspunkt i Bahá'u'lláhs skrifter handler de om almene åndelige spørgsmål. Alle er derfor velkomne til at deltage.

Som eksempel handler bog 1 om "Reflektioner over sjælens liv", og den har tre undertemaer.
  • At forstå bahá'í skrifterne
  • Bøn
  • Livet og døden

Gennem studiet af bogen vil du opnå større indsigt i spørgsmål som:
Hvad er formålet med livet?
Hvad er sjælen?
Hvordan udvikler sjælen sig?
Hvad er død?
Hvilken betydning og effekt har vores handlinger?

Rent praktisk fungerer studiegrupperne ved at en lille gruppe mennesker (oftest 5-10 personer) mødes sammen med en vejleder over en periode. Sammen gennemgår de materialet, der hovedsageligt består af citater og tilhørende øvelser. Hyppigheden af møderne og hvor hurtigt gruppen går frem er op til deltagerne selv, det normale er en gang hver anden/tredje uge over en periode på ½-1 år. Nogle foretrækker at gå hurtigere frem og der arrangeres også kurser der løber over et antal weekender.

"Fordyb jer i mine ords hav, at I kan tyde dets hemmeligheder og opdage alle de visdommens perler, der ligger skjult i dets dybder." Bahá'u'lláh

Hvis du har lyst til at være med i en studiegruppe eller bare høre mere, så kontakt bahá'íerne i dit område eller nationalt.

kontakt adresser
Kalender
 

 

 



Jorden er kun ét land og menneskeheden dets indbyggere.