Edith

Navn:
Edith Montgomery
Hjemby: Hillerød
Alder: 56
Erhverv/uddannelse:
Psykolog, leder af en forskningsafdeling om tortur og
organiseret vold.
Hobby: Ture i naturen, historie.
Derfor er jeg bahá’í:
Som bahá’í deltager jeg i det globale arbejde for en bedre
verden. Troen hjælper mig til at fokusere og den giver mig en
overbevisning om, at det nytter noget. Den giver en ramme både
for min egen personlige udvikling og for menneskehedens
kollektive udvikling.
Sådan blev jeg bahá’í:Jeg var under hele min opvækst
tiltrukket af det religiøse, studerede forskellige religioner og
deltog i løbet af 60’erne og 70’erne i meditation og religiøs
praksis af forskellig art. Da jeg var 19 år var jeg elev på en
sprogskole i England. De andre elever kom fra det meste af
verden, og repræsenterende derfor mange forskellige religioner.
Fælles for de fleste, der overhovedet forholdt sig til deres
religion, var en forståelse af deres egen tro som sandheden og
de andres som falsk eller forkert. Det forekom mig ulogisk at
ens fødested og opvækst i den grad skulle være bestemmende for,
om man troede på det ”rigtige” eller det ”forkerte”. Samtidig
var det klart, at når det kom til diskussion af hvordan
mennesker bør leve og behandle hinanden, så var der flere
ligheder end forskelle mellem de forskellige trosretninger. Kort
efter hjemkomsten hørte jeg om bahá’í-troen og om hvordan alle
religioner repræsenterer sandheden, men udtrykt til forskellige
tider og til mennesker i forskellige livsomstændigheder, og om
hvordan tidligere religionsstiftere alle har talt om denne
fremadskridende åbenbaring. Jeg blev klar over, at
begrænsningerne og fordommene ikke ligger i selve de religiøse
budskaber, men i de mennesker, der antager dem. Jeg kunne derfor
hurtigt tilslutte mig bahá’í samfundet, uden at skulle tage
afstand fra de andre religioner.
Hvad har bahá'í-troen gjort for mig:Jeg
oplever en mening i mit liv udover det materielle, troen giver
mig en forståelse for sammenhænge i tilværelsen og den
fastholder mit fokus på, at formålet med livet er åndeligt.
Desuden har den givet mig mulighed for at møde og arbejde sammen
med en masse skønne og helt forskellige mennesker.
Tre gode grunde til at blive bahá'í:Du opfylder formålet med
dit liv som er at kende og elske Gud, du er med til at skabe en
bedre verden og du får mulighed for at udvikle dine egne
åndelige potentialer.
En god bahá'í erindring:NGO topmødet
på Holmen i 1995, hvor bahá’í-samfundet, på trods af dets meget
begrænsede størrelse, organiserede og gennemførte en mængde
aktiviteter i form af information, seminarer, kreative
børneaktiviteter, ballet optræden, musik, reception og
presseaktiviteter. Flere hundrede bahá’íer fra store dele af
verden kom til Danmark for at deltage i arbejdet, alle privat
indkvarteret hos de danske bahá’ér. Hjemme hos os var gulvet
således dækket af madrasser. Det gav en utrolig samhørighed og
optimisme, at det lod sig gennemføre.
En god bahá'í bog:’God passes by’ af
Shoghi Effendi, der handler om bahá’í-troens historie.
Andre yndlingsbøger:Romaner af Isabel Allende og Per Olav
Enquist
Yndlingsfilm: Matador
Yndlingsmusik:Traditionel og moderne folkemusik
Mennesker jeg ser op til: Mennesker der i deres hverdag
forsøger at gøre en ekstra indsats for andre. Deres navne er
ofte ikke kendte i offentligheden.
Således præger bahá'í-troen mig i hverdagen:Den giver mit
liv mening og retning og hjælper mig til at fokusere min tid,
min energi og mine tanker på det, der er væsentligt.
Kendetegn ved bahá'íerne og bahá'í-samfundet: Bahá’íerne er
lige så forskellige som andre mennesker, men de deler en vision
om en fredelig og retfærdig verden, og det forener dem på tværs
af alle slags forskelligheder.
Et bahá'í citat jeg godt kan lide:
O Tilværelsens Søn!
Du er min lampe, og Mit lys er i dig. Hent du deri din
udstråling og søg ingen anden end Mig. For Jeg har skabt dig rig
og gavmildt øst Mine gaver over dig.
|