Naw Rúz

Naw Rúz er en af vore ni helligdage, hvor man bør holde fri. Naw Rúz fejres den 21. marts hvert år ved jævndøgn. Det var Báb som indstiftede vores kalender, som har 19 måneder a nitten dage = 360 dage + fire indskudsdage, som falder lige inden fasten. Naw Rúz afslutter vores årlige faste og det er en stor fest.  

En af de store begivenheder, der fandt sted ved Naw Rúz er gravlæggelsen af Báb i gravmælet i Haifa. Báb og Mirza Muhammad Alis sammenskudte legemer blev to dage efter, de var blevet henrettet, fjernet fra den voldgrav, hvor de var blevet smidt hen, og blev skjult i en silkefabrik og den næste dag lagt i en træ kiste og dernæst gemt på et sikkert sted. Da der hele tiden var fare for at de afsjælede legemer skulle blive opdaget, blev de holdt skjult forskellige steder indtil 1899, da de på 'Abdu'l-Bahás foranledning blev transporteret til Akko, 49 år efter at Báb var blevet henrettet i Tabriz i det nordvestlige Iran. 

Samme år som Bábs jordiske levninger ankom til Akko, nedlagde 'Abdu'l-Bahá hjørnestenen til det gravmæle, som senere skulle opføres til Báb, på det sted på Karmelsbjerget, som Bahá'u'lláh selv havde udpeget for ham. I den periode, hvor 'Abdu'l-Bahá opførte gravmælet havde han store vanskeligheder. Han blev blandt andet beskyldt for at bygge et fort, som skulle bruges, når han ville tage magten i Palæstina. 'Abdu'l-Bahá har siden sagt; ”Hver sten i den bygning, hver sten i den vej, som førte op til den har jeg oprejst og sat på plads med uendelig mange tårer og enorme omkostninger.” Fra 1899 til gravlæggelsen opbevaredes Bábs hellige legeme i Det Største Hellige Blad, 'Abdu'l-Bahás søsters værelse. Endelig i 1909 kunne 'Abdu'l-Bahá gravlægge Báb, samme år som den tyrkiske sultan, som Shoghi Effendi kaldte ”hans kongelige modstander” mistede sin magt gennem den ungtyrkiske revolution, og det første amerikanske bahá'í møde blev holdt med det formål at skabe en permanent national organisation, som kunne opføre det første bahá'í tempel i vesten. 

'Abdu'l-Bahá kunne nu fejre sin første Naw-Rúz efter sin frigivelse fra tyrkisk fangenskab, og det var på denne dag, den 21. marts 1909, at han gravlagde Báb. Baháierne i Burma havde skænket en smuk marmorsarkofag til Báb. Om aftenen lagde 'Abdu'l-Bahá med egne hænder, i tilstedeværelse af venner fra øst og vest, trækisten over i sarkofagen. Da alt var færdigt ”og de jordiske levninger af Martyr-Profeten fra Shiraz endelig var blevet sikkert bragt til deres evige hvile i hjertet af Guds hellige bjerg, bøjede 'Abdu'l-Bahá, som havde taget sin turban, sine sko og sin kappe af, sig over den stadig åbne sakofag. Han sølvgrå hår indrammede hans ansigt, og hans ansigt var forvandlet og lysende. Han hvilede sit hoved på kanten af trækisten, og mens han hulkede højt, græd han så inderligt, at alle de tilstedeværende græd med ham.”

Lise Q. Raben
Citatet er fra God Passes By s. 276