|
I starten af det 19. århundrede var der i flere religiøse
kredse en forventning om at en ny åbenbaring fra Gud
snart ville komme. Der var kristne grupper, der var så
overbeviste om at Kristi genkomst snart skulle ske, at mange
drog til Det Hellige Land, for at vente på hans komme.
Også blandt muslimer var der forventninger om at opfyldelsen
af flere profetier i Koranen og de hellige traditioner var
nært forestående.
| En ung persisk købmand fra Shiraz erklærede
den 23. maj 1844 at han var bæreren af den længe
ventede åndelige åbenbaring. Hans navn var Siyyid
'Ali-Muhammad, men han blev kendt som Báb, der betyder
port på arabisk. Han så sig selv som porten til
den lovede åbenbaring fra Gud, som snart ville komme
til syne. Det centrale tema i hans hovedværk, Bayánen,
var at der snart vil fremstå en budbringer fra Gud,
der var langt større end Báb. Báb refererede
til denne kommende guddommelige lærer som "ham
som Gud vil åbenbare" og erklærede at "Ingen
af mine ord kan fyldestgørende beskrive Ham, ej heller
kan nogle ord i min bog, Bayánen, yde hans sag retfærdighed."
|
 |
|
Vćrelset hvor Bab erklćrede
sig i 1844 |
Bábs rolle kan på en måde sammenlignes
med Johannes Døberens idet hans vigtigste mission var
at berede vejen for Bahá'u'lláhs komme. Det
er også derfor indstiftelsen af bábí-troen
i 1844 også regnes som starten på bahá'í-troen.
På den anden side grundlagde Báb sin egen uafhængige
og selvstændige religion. Bevægelsen blev kendt
som bábí-bevægelsen.
Báb forlangte intet mindre end en åndelig og
moralsk reformation af det persiske samfund. Han lagde blandt
andet vægt på en høj moralsk standard og
rene motiver. Modet i Bábs åbenbaring, der fremsatte
en vision for et helt nyt samfund vakte intens frygt især
i de religiøse kredse, der følte at deres magt
var truet. Forfølgelser af Bábs tilhængere
udviklede sig derfor hurtigt og tusinder af bábíer
blev dræbt i en rædselsvækkende serie af
massakrer. Det stoppede dog ikke Bábs budskab. Det
mod bábíerne viste overfor dette voldsomme angreb,
blev noteret af flere vestlige observatører, og Bábs
ædle liv og lære og hans tilhængeres heltemod,
blev et hyppigt samtaleemne i Europas saloner.
 |
|
Hans budskab sendte Báb i fængsel flere gange
og den
9. juli 1850, seksår efter at han først erklærede sin mission,
ville hans modstandere sætte enende for bevægelsen. De hævdede at Báb
ikke kun var en vantro, men en farligoprører og dødsdommen blev udført i gården
mellem Tabrizs militærbarakker.
Omkring 10.000 mennesker trængte sig sammen på
barakkernes tage, da Báb
og en ung tilhænger blev bundet op mod en mur for at
blive skudt. Bábs sidste
ord til de mange tilskuere var:
"O egensindige generation! Havde I troet på mig,
ville enhver af jer have fulgt denne unge mands eksempel,
der stod over de fleste af jer i rang og ville være
villig til at ofre sig på min vej. Den dag vil komme
da I vil have anerkendt mig; den dag vil jeg ikke længere
være iblandt jer." |
|
Bab's Gravmćle i Haifa/Israel |
|
|
