Informationskontoret
Sofievej 28
2900 Hellerup
Tlf.: 3962 1780
info@bahai.dk

 

 
 

Bahá'í-troens historie, centrerer sig omkring tre hovedskikkelser; Báb, Bahá'u'lláh
og 'Abdu'l-Bahá. Bahá'íer tror at Báb og Bahá'u'lláh begge havde et budskab fra Gud. Bábs vigtigste mission var at berede vejen for en budbringer der var større en ham selv. Bahá'u'lláh er opfyldelsen af denne profeti. Bahá'u'lláhs budskab lægger vægt på enhed i forskellighed: "Jorden er kun et land og menneskeheden dets indbyggere", siger han. Dette budskab spredte han gennem et liv i fangenskab til alle han mødte og hvor end han kom hen.

Baha'u'llah udpegede sin ældste søn, 'Abdu'l-Bahá til at efterfølge ham. Udpegelsen af 'Abdu'l-Bahá beskyttede bahá'í-troen fra splittelse og han blev samlingspunktet for bahá'íerne efter Bahá'u'lláhs bortgang. Da 'Abdu'l-Bahá døde i 1921 overtog hans barnebarn ledelsen af bahá'í troen indtil sin død i 1957. Siden da er bahá'í-troen blevet ledet af demokratisk valgte råd, der vælges på lokalt, nationalt og internationalt plan.

I dag er bahá'í troen spredt over hele verden og der er i dag bahá'íer i 191 lande og 46 uafhængige territorier. I Danmark er der cirka 330 bahá'íer.

 

 

 

 

 

 


Jorden er kun ét land og menneskeheden dets indbyggere.