BAHÁ’Í OM MILJØ

Bahá'í-troens lære dækker ethvert aspekt af livet og relationerne mellem menneskeheden og skabelsen. Blandt de mest fundamentale læresætninger finder man troen på enhed og den indbyrdes forbindelse mellem alting; at der kun er én Gud; lighed mellem racerne, kønnene og hele menneskeheden; og at hovedopgaven for menneskeheden er opbygningen af en retfærdig og barmhjertig verdensomfattende civiisation. 

Bahá'íerne tror at enhed også karakteriserer forholdet mellem menneskeheden og miljøet, som er skabt af en Almægtig Gud. Bahá'u'lláh siger: I er alle frugterne på ét træ, bladene på én gren. Glimt fra Bahá'u'lláhs skrifter, CXXXII. Fra et bahá'í perspektiv er menneskeheden både fysisk og metaforisk forbundet med verden. Shoghi Effendi, troens leder i 36 år skrev i et brev i 1933: 

Vi kan ikke adskille menneskehjertet fra miljøet uden for os . . . Mennesket er organisk med verden. Dets indre liv former miljøet og bliver selv dybt berørt af det. Den ene reagerer på den anden og enhver varig forandring i menneskets liv er et resultat af gensidig reaktion. Brev til en troende, 17. februar1933 

Bahá’íerne anerkender at verden gennemgår hurtige socio-økonomiske forandringer der gør beskyttelse af miljøet og bæredygtig udvikling både kritisk og udfordrende. Bahá'íer tror, at kun en integreret, afbalanceret og omfattende verdensopfattelse med troen på en guddommelig skaber og en forenet hensigt vil løse miljø- og udviklingsudfordringer.

 Bahá'u'lláhs søn, 'Abdu'l-Bahá har sagt:

Samarbejde og gensidighed er væsentlige egenskaber, som er naturlige i et forenet system i tilværelsens verden, og uden hvilke hele skabelsen ville blive reduceret til intet.

Ingen af disse problemer – den svækkede ulighed i udvikling, de apokalyptiske trusler om atmosfærisk opvarmning og forringelsen af ozonlaget, undertrykkelse af kvinder, forsømte børn og marginaliserede mennesker, blot for at nævne nogle få .. kan adresseres på realistisk vis uden at tage hensyn til andre. Bahá'í International Community (1998) Valuing Spirituallity in Development  

I henhold til Bahá'í International Community  er den uhæmmede udnyttelse af planetens naturlige resurser et symptom på en ”sygdom i menneskeånden”. Således vil enhver løsning på miljø- og udviklingsudfordringer nødvendigvis skulle anerkende ethvert menneskes åndelige natur, afhængigheden mellem alle mennesker og deres forhold til miljøet.  

. . .den vidt udbredte mangel på moralsk disciplin, forherliggelsen af grådighed og materiel ophobning, det øgende nedbrud i familier og samfund, stigningen i lovløshed og kaos, indflydelsen fra racisme og blind tro samt prioriteringen af nationalinteresser frem for menneskehedens vel – alt dette ødelægger tillid og tiltro, som er fundamentet for samarbejde. Bahá'í International Community (1998) Valuing Spirituallity in Development  

Bahá'íerne tror at kun opgivelse af disse ødelæggende tendenser vil skabe den nødvendige scene på hvilken åndeliggørelsen af menneskeheden kan realiseres og den efterfølgende enhed og samarbejde mellem menneskene kan udvikle løsninger til at møde de miljømæssige udfordringer.

 Materiel udvikling, der kun tjener økonomien er ikke en model som bahá'íerne ynder. De tror at de forskellige folk i verden vil blive mere interesserede i at udvikle politikker og programmer baseret på åndelige principper og menneskets iboende værdighed. De har foreslået at åndelige indikatorer skal tages i brug for at måle værdien af udvikling med hensyn til dens virkning på den åndelige, kulturelle og sociale fremgang for menneskeheden.

Det er vores overbevisning at enhver opfordring til global handling for miljø og udvikling skal have rod i alment accepterede værdier og principper. Samtidigt skal søgen efter løsninger på verdens alvorlige miljø og udviklingsmæssige problemer gå ud over teknisk-nyttige forslag og adressere de underliggende årsager til krisen. Ægte løsninger vil ifølge bahá'íernes udsyn kræve en global accepteret vision for fremtiden, baseret på enhed og villigt samarbejde blandt nationer, racer, trosretninger og klasser i den menneskelige familie. Forpligtelse til højere moralske normer, lighed mellem kønnene samt udvikling af rådslagningsfærdigheder for at grupper kan fungere effektivt på alle niveauer af samfundet vil være væsentlig. Bahá'í International Community (1997) Earth Charter. UN  

Bahá'íerne tror, at verdensreligionerne kan tage initiativet og samarbejde på grund af den fælles tråd der forener alle de store religiøse traditioner i verden. 

De forandringer der skal til for at skabe en ny orientering i verden mod en bæredygtig fremtid indebærer gradvis selvopofrelse, social integration, uselvisk handling og enhed i hensigt, som sjældent er set i menneskets historie. Disse egenskaber har opnået deres bedste udvikling gennem religionens kraft. Derfor spiller verdens religiøse samfund en stor rolle ved at inspirere disse egenskaber i deres medlemmer, idet de frigør latente evner i menneskets ånd og styrker enkeltpersoner til at handle på vegne af kloden, dens folkeslag og fremtidens generationer. Bahá'í International Community (1997) Earth Charter UN 

Bahá'íerne mener ikke at enhed udelukker kulturel forskellighed og national autonomi. Enhver kan have en afbalanceret stolthed over sin kultur og nationale identitet. Men alle bør også have en bredere loyalitet. Bahá'íerne understreger at verden er én nation og opfordrer til antagelse af et universelt hjælpesprog. Dette vil lette interkulturel kommunikation, og vil ikke erstatte folks eget modersmål. 

Brugen af ordet ”verdensborgerskab” er en forudsætning for at klodens folkeslag kan acceptere og fremme en koordineret og fornuftig tilnærmelse til en global bæredygtig udvikling. 

Verdensborgerskab omfatter principperne om social og økonomisk retfærdighed, både inden for og uden for nationen; ikke-konfliktfyldt beslutningstagning på alle samfundets niveauer; lighed mellem kønnene; racemæssig, etnisk, national og religiøs harmoni; og viljen til at ofre sig for det fælles bedste. Bahá'í International Community (1997) World citizenship: A Global Ethnic for Sustainable Development

Bahá'íerne er optimistiske med hensyn til menneskehedens overlevelse i disse alvorlige udfordringer for miljøet. De tror at den pagt som Gud indgik med Abraham og Noa, og som er blevet fornyet med hver budbringer han har sendt til menneskeheden er bevis på en langsigtet levedygtighed for menneskeheden. Dette tillader dog ikke menneskeheden at frasige sig sin forvaltning af sit ansvar eller den mægtige forpligtelse til at holde ud, ofre sig og lave forandringer, der vil omdanne verden. 

Både bahá'í-samfund og enkelte bahá'íer er med i spidsen for de aktiviteter, som skal fremme miljø og bæredygtig udvikling. 

Bahá'í International Community har oprettet et miljøkontor; mange bahá'í-samfund har oprettet deres egne miljøkontorer og samarbejder med ligesindede organisationer. I Japan, Kenya, Bolivia, Malaysia og mange andre steder har bahá'íerne igangsat miljø- og udviklings- projekter. 

Baseret på artikel af Richard M. Landau, B.A., M.A

link til hele artiklen på engelsk http://bahai-library.org/articles/landau.environment.htm