Informationskontoret
Sofievej 28
2900 Hellerup
Tlf.: 3962 1780
info@bahai.dk

 
 

København, Danmark

Børn med livsværdier i hverdagen

Der står livsværdier på skoleskemaet, når seks børn mødes hver søndag morgen til børneklasse i Gladsaxe. Kreativitet, frigjorthed og mod er en naturlig del af børnenes dagligdag ligesom fodbold, fjernsyn og populær musik.

Adib på 11 år er helt ekstatisk over Brøndbys store sejr i SAS ligaen dagen forinden og hopper og danser, da han kommer til bahá’í børneklasse søndag morgen. Victor gnider den sidste søvn ud af øjnene og Natasha er heller ikke helt på dupperne endnu.
Vi er til børneklasse i Gladsaxe, hvor seks børn mellem 9 og 11 år mødes hver søndag til bahá’í børneklasse. Her lærer de om livsværdier og bahá’í troens historie. Klassen har fungeret i fire år og de fleste af børnene har været med fra start. Bøn indleder hver klasse og i dag fremsiger børnene dem udenad på både dansk og persisk.
Der er helt stille, og kun bønnen høres. Den sidste bøn synger Natasha og børnenes lærer, Henrik Schmidt. Sang er første punkt på dagens program, men skulle man forledes til at tro at der er søndags skole sange i vente, tager man grundigt fejl. I dag vælger børnene selv deres favoritter, der for de flestes vedkommende er taget ud fra danske børnehits og handler om kvindehandel, alkohol til fester og mobning af kammerater – skrevet med glimt i øjet og dansk ironi, selvfølgelig.
Børnenes lærer, Henrik Schmidt, der også er lærer professionelt, forklarer at disse sange er en del af børnenes hverdag.
”Deres hverdag er præget af disse sange og de afspejler jo også nogle livsværdier. Børnene er meget optaget af det deres venner er optaget af, og derfor valgte jeg at bruge dem som indgang til at tale om livsværdier,” forklarer han. I bahá’í børneklassen snakker de om sangenes indhold og om at de kan grine af det, fordi det er langt ude, men at de ikke har hold i virkeligheden. Hver gang taler de så om en ny livsværdi, og hvordan den kan bruges i børnenes hverdag.
”Vi plejer at få et ark hver gang, der beskriver en livskvalitet som for eksempel kreativitet,”fortæller Adib og
   

Henrik Schmidt underviser børnene, mens Natasha lytter.

forklarer, at kreativitet er meget vigtig, for uden kreativitet så ville man for eksempel ikke opfinde nye computere.
Emma er vild med teater og synes de rollespil de plejer at lave er sjove:
”Vi laver historier om livsværdierne i hverdagen og viser både, hvordan man skal gøre, og hvordan man ikke skal gøre,” fortæller hun.
Og børnene husker, hvad de lærer. I anledning af at det er sidste gang før sommerferien har Henrik Schmidt lavet et træ med de 15 livsværdier de har gennemgået i år. Hver livsværdi er vist som en gren på træet, og arket er lamineret, så børnene kan hænge det på væggen som en huskeseddel. Men først skal de bruges. Børnene bliver bedt om at vælge en livsværdi de vil tale om, og vi tager en runde om bordet
”Tilgivelse betyder, at man kan tilgive. For eksempel hvis nogle ødelægger en vase, at man så ikke flipper helt ud over det”, siger Emma.
”Det vigtige er at man aldrig nogensinde tager hævn,” lægger Adib til, mens Viktor kan fortælle at det ikke er alt man skal tilgive. For eksempel, hvis en morder går ind og begynder at skyde vildt omkring sig, så skal man ikke bare sige ”jeg tilgiver dig”.
Philip vælger mod og fortæller at det er at slå baglæns saltomortaler ud af ruchebanen i svømmehallen, for det vil han gerne, der nikkes og fnises lidt hele bordet rundt og Natasha får lov til at uddybe med at det er at turde gøre noget man ikke turde før. Emma er ikke i tvivl om, hvorfor mod er vigtig:
”Ellers ville ingen tage nogle chancer i livet, og så ville vi ikke komme videre,” siger hun, som det naturligste i verden.
Da runden er afsluttet spørger Henrik Schmidt om, hvor de her
 

Fra venstre: Adib, Viktor, Phillip, Naeim og Emma benytter en kort pause til at kigge på materialer fra tidligere børneklasser.
 

livsværdier kommer fra og heller ikke her tøver børnene:
”De kommer fra Bahá’u’lláh og hvis du holder dig til de her livsværdier, så går det godt, siger Naeim.
Med de ord afsluttes klassen og det er tid til hygge og snacks. Alle seks flader ud foran fjernsynet, mens snakken går livligt. De kender hinanden godt efter de mange år sammen og ses også tit udenfor klassen.
I køkkenet hygger forældrene sig og vi får en snak om hvordan de oplever klassens betydning for børnene:
”De første par år gad de ikke altid, men jeg stod fast på at nogle gange så skal man gøre ting man ikke altid gider. Nu sker det faktisk ofte at hvis det bliver aflyst så hører jeg – Øv,” fortæller Sabha Samimi, der er far til Phillip og Emma, og kan mærke på dem at de er mere oplyste og at det er blevet en del af deres liv.
Også Tom Saxlund kan mærke en forskel på sønnen Viktor: ”Jeg oplever at der er nogle historiske ting Viktor er klar over, ligesom de principper de lærer i rollespillene, siger han og takker kort efter Henrik for det store arbejde han gør.
Henrik Schmidt, der også er far til Adib og Natasha, er som lærer meget inspireret af Core Curriculum, der bruges af bahá’ér flere steder i verden, og handler om, hvordan man underviser i livsværdier.
”Jeg lægger meget vægt på, at de kan bruge det de lærer. Når de så fortæller at de har brugt det i skolen, så tænker jeg, yes!” siger Henrik med et smil og fortæller, at Emma en dag fortalte at nogle i hendes klasse prøvede at presse hende til at ryge og drikke.
”Der er ingen tvivl i hendes sind om, at det gør hun ikke. De her børn de kan selv sætte nogle grænser fordi de gør sig nogle overvejelser om, hvad der er rigtigt og forkert,” forklarer han.
Klassen er ved at være slut og mens vi stadig står på parkeringspladsen råber Emma ud af vinduet:
”Adib! Husk at vær frigjort!”
    Fra venstre, forrest front: Phillip og Natasha. Bagerst: Henrik Schmidt, Emma, Naeim, Adib og Viktor
   
 

tilbage til oversigten

 

Jorden er kun ét land og menneskeheden dets indbyggere.