Informationskontoret
Sofievej 28
2900 Hellerup
Tlf.: 3962 1780
info@bahai.dk
|
|
|
| |
|
København, Danmark |
|
Børn med livsværdier i hverdagen |
Der står livsværdier på skoleskemaet, når seks børn
mødes hver søndag morgen til børneklasse i Gladsaxe.
Kreativitet, frigjorthed og mod er en naturlig del af
børnenes dagligdag ligesom fodbold, fjernsyn og populær
musik.
Adib på 11 år er helt ekstatisk over Brøndbys store sejr
i SAS ligaen dagen forinden og hopper og danser, da han
kommer til bahá’í børneklasse søndag morgen. Victor
gnider den sidste søvn ud af øjnene og Natasha er heller
ikke helt på dupperne endnu.
Vi er til børneklasse i Gladsaxe, hvor seks børn mellem
9 og 11 år mødes hver søndag til bahá’í børneklasse. Her
lærer de om livsværdier og bahá’í troens historie.
Klassen har fungeret i fire år og de fleste af børnene
har været med fra start. Bøn indleder hver klasse og i
dag fremsiger børnene dem udenad på både dansk og
persisk.
Der er helt stille, og kun bønnen høres. Den sidste bøn
synger Natasha og børnenes lærer, Henrik Schmidt. Sang
er første punkt på dagens program, men skulle man
forledes til at tro at der er søndags skole sange i
vente, tager man grundigt fejl. I dag vælger børnene
selv deres favoritter, der for de flestes vedkommende er
taget ud fra danske børnehits og handler om
kvindehandel, alkohol til fester og mobning af
kammerater – skrevet med glimt i øjet og dansk ironi,
selvfølgelig. |
Børnenes lærer, Henrik Schmidt, der også er lærer
professionelt, forklarer at disse sange er en del af
børnenes hverdag.
”Deres hverdag er præget af disse sange og de afspejler
jo også nogle livsværdier. Børnene er meget optaget af
det deres venner er optaget af, og derfor valgte jeg at
bruge dem som indgang til at tale om livsværdier,”
forklarer han. I bahá’í børneklassen snakker de om
sangenes indhold og om at de kan grine af det, fordi det
er langt ude, men at de ikke har hold i virkeligheden.
Hver gang taler de så om en ny livsværdi, og hvordan den
kan bruges i børnenes hverdag.
”Vi plejer at få et ark hver gang, der beskriver en
livskvalitet som for eksempel kreativitet,”fortæller
Adib og |
 |
| |
|
Henrik Schmidt underviser børnene, mens
Natasha lytter. |
forklarer, at kreativitet er meget vigtig, for uden
kreativitet så ville man for eksempel ikke opfinde nye
computere.
Emma er vild med teater og synes de rollespil de plejer
at lave er sjove:
”Vi laver historier om livsværdierne i hverdagen og
viser både, hvordan man skal gøre, og hvordan man ikke
skal gøre,” fortæller hun.
Og børnene husker, hvad de lærer. I anledning af at det
er sidste gang før sommerferien har Henrik Schmidt lavet
et træ med de 15 livsværdier de har gennemgået i år.
Hver livsværdi er vist som en gren på træet, og arket er
lamineret, så børnene kan hænge det på væggen som en
huskeseddel. Men først skal de bruges. Børnene bliver
bedt om at vælge en livsværdi de vil tale om, og vi
tager en runde om bordet
”Tilgivelse betyder, at man kan tilgive. For eksempel
hvis nogle ødelægger en vase, at man så ikke flipper
helt ud over det”, siger Emma. |
”Det vigtige er at man aldrig nogensinde tager hævn,”
lægger Adib til, mens Viktor kan fortælle at det ikke er
alt man skal tilgive. For eksempel, hvis en morder går
ind og begynder at skyde vildt omkring sig, så skal man
ikke bare sige ”jeg tilgiver dig”.
Philip vælger mod og fortæller at det er at slå baglæns
saltomortaler ud af ruchebanen i svømmehallen, for det
vil han gerne, der nikkes og fnises lidt hele bordet
rundt og Natasha får lov til at uddybe med at det er at
turde gøre noget man ikke turde før. Emma er ikke i
tvivl om, hvorfor mod er vigtig:
”Ellers ville ingen tage nogle chancer i livet, og så
ville vi ikke komme videre,” siger hun, som det
naturligste i verden.
Da runden er afsluttet spørger Henrik Schmidt om, hvor
de her |
 |
| |
Fra venstre: Adib, Viktor, Phillip,
Naeim og Emma benytter en kort pause til at kigge på
materialer fra tidligere børneklasser.
|
livsværdier kommer fra og heller ikke her tøver børnene:
”De kommer fra Bahá’u’lláh og hvis du holder dig til de
her livsværdier, så går det godt, siger Naeim.
Med de ord afsluttes klassen og det er tid til hygge og
snacks. Alle seks flader ud foran fjernsynet, mens
snakken går livligt. De kender hinanden godt efter de
mange år sammen og ses også tit udenfor klassen.
I køkkenet hygger forældrene sig og vi får en snak om
hvordan de oplever klassens betydning for børnene:
”De første par år gad de ikke altid, men jeg stod fast
på at nogle gange så skal man gøre ting man ikke altid
gider. Nu sker det faktisk ofte at hvis det bliver
aflyst så hører jeg – Øv,” fortæller Sabha Samimi, der
er far til Phillip og Emma, og kan mærke på dem at de er
mere oplyste og at det er blevet en del af deres liv.
Også Tom Saxlund kan mærke en forskel på sønnen Viktor:
”Jeg oplever at der er nogle historiske ting Viktor er
klar over, ligesom de principper de lærer i
rollespillene, siger han og takker kort efter Henrik for
det store arbejde han gør.
Henrik Schmidt, der også er far til Adib og Natasha, er
som lærer meget inspireret af Core Curriculum, der
bruges af bahá’ér flere steder i verden, og handler om,
hvordan man underviser i livsværdier. |
”Jeg lægger meget vægt på, at de kan bruge det de lærer.
Når de så fortæller at de har brugt det i skolen, så
tænker jeg, yes!” siger Henrik med et smil og fortæller,
at Emma en dag fortalte at nogle i hendes klasse prøvede
at presse hende til at ryge og drikke.
”Der er ingen tvivl i hendes sind om, at det gør hun
ikke. De her børn de kan selv sætte nogle grænser fordi
de gør sig nogle overvejelser om, hvad der er rigtigt og
forkert,” forklarer han.
Klassen er ved at være slut og mens vi stadig står på
parkeringspladsen råber Emma ud af vinduet:
”Adib! Husk at vær frigjort!” |
 |
| |
|
Fra
venstre, forrest front: Phillip og Natasha. Bagerst:
Henrik Schmidt, Emma, Naeim, Adib og Viktor |
| |
|
| |
|
tilbage til oversigten |
|