En ung persisk købmand fra Shiraz erklærede den 23. maj 1844 at han var bæreren af den længe ventede åndelige åbenbaring. Hans navn var Siyyid ‘Ali-Muhammad, men han blev kendt som Báb der betyder port på arabisk. Han så sig selv som porten til den lovede åbenbaring fra Gud som snart ville komme til syne.

I starten af 1800-tallet var der i flere religiøse kredse en forventning om at en ny åbenbaring fra Gud snart ville komme. Der var kristne grupper der var så overbeviste om at Kristi genkomst snart skulle ske at mange drog til Det Hellige Land for at vente på hans komme. Også blandt muslimer var der forventninger om at opfyldelsen af flere profetier i Koranen og de hellige traditioner var nært forestående.

Det centrale tema i hans hovedværk, Bayánen, var at der snart ville fremstå en budbringer fra Gud der var langt større end Báb. Báb refererede til denne kommende guddommelige lærer som “ham som Gud vil åbenbare” og erklærede at “Ingen af mine ord kan fyldestgørende beskrive Ham, ej heller kan nogle ord i min bog, Bayánen, yde hans sag retfærdighed.”

Bab grundlagde en selvstændig religion. Hans tilhængere blev kaldt bábíer, og bevægelsen blev kendt som bábí bevægelsen. Báb forlangte intet mindre end en åndelig og moralsk reformation af det persiske samfund. Han lagde blandt andet vægt på en høj moralsk standard og rene motiver. Bábs åbenbaring, der fremsatte en vision for et helt nyt samfund, vakte intens frygt, især i de religiøse kredse. Forfølgelser af Bábs tilhængere udviklede sig hurtigt, og tusinder af bábíer blev dræbt i en serie af massakrer. Det mod, bábíerne viste overfor dette voldsomme angreb, blev noteret af flere vestlige observatører, og Bábs ædle liv og lære og hans tilhængeres heltemod blev et hyppigt samtaleemne i Europas saloner.

Bábs budskab sendte ham i fængsel flere gange, og den 9. juli 1850, seks år efter at han først erklærede sin mission, ville hans modstandere stoppe bevægelsen. De hævdede at Báb ikke kun var en vantro men også en farlig oprører som skulle henrettes. Dødsdommen blev eksekveret i gården mellem Tabrizs militærbarakker, mens 10.000 mennesker trængte sig sammen på barakkernes tage for at overvære henrettelsen.